Giant Steps har linet op til den helt store åbning af forårssæsonen og Vinterjazz 2012 i selskab med et af de stærkeste nye navne på danske musikscene. Det drejer sig om den uimodståelige dansk-norske sangerinde og komponist Eva-Louise Rønnevig, der også kalder sig Elou Elan. Hun kombinerer varm jordnærhed fra 50’ernes jazz og den melankolske, nordiske folketone med naive, charmerende popfraser og den sensuelle franske chanson. Her går inderlighed og skælvende dramatik hånd i hånd. Elou Elans sange er på én gang dybe og eksperimenterende, og så er Danmarks nye diva i besiddelse af en flot og udtryksfuld vokal.
I efteråret udkom det smukke debutalbum All That Turns , der er skabt i samarbejde med den eftertragtede amerikanske producer Neill C. Furio, og anmelderne klappede højlydt med superlativer som "højdepunkterne står i kø, udfordrende, sjælfuldt, helstøbt og lækker".
Bag Elou Elan står fem eftertragtede og nyskabende musikere, der tillige samarbejder med bl.a. Sekten, Teitur, Oh Land og Dúné. Holdet består af Simon Toldam: klaver, Louise Drengsgård Jørgensen: violin, Benedikte Borum Poulsen: cello, Klaus Nørgaard: bas og Knut Finsrud: trommer.
TORSDAG 2. FEBRUAR KL. 20.00
JazzKamikaze lander i Svendborg under Vinterjazz
Buldrende frem fra exil vender mangasuperheltene fra JazzKamikaze tilbage i deres luftskib parat til at tæppebombe Svendborg med højoktane energiudladninger. Bandet, der besøgte Giant Steps for fulde huse første gang i 2006 og siden blev nærmest verdensberømt med koncerter kloden rundt, er for alvor tilbage på jazzstien. Efter et par turbulente år, hvor kvintetten tog en smuttur omkring rockscenen, er det igen de funky-finurlige og fusionsjazzede kompositioner, som dominerer repertoiret. Og de fem fortræffelige instrumentalister kan stadig imponere, og det i en sådan grad at publikum fluks må lette på hatten.
Spænd sikkerhedsbæltet og tag med powerjazzens stjerner ud på en hæsblæsende, smuk, overraskende og fandenivoldsk musikalsk rejse, der ender i den syvende himmel ...
JazzKamikaze består af Morten Schantz: klaver/vibrafon, Daniel Davidsen: guitar, Marius Neset: sax, Kristor Brødsgaard: bas og Anton Eger: trommer.
Koncerten er et af tilbuddene under Giant Steps' Vinterjazzfestival 2012, som finder sted på Arne B.
LØRDAG 4. FEBRUAR KL. 13.00 – FROKOSTJAZZ (koncert fra kl. 14.00)
DoradoSchmitt Gypsy Quartet
Det er ikke uden stolthed, at Giant Steps denne frokostjazzlørdag kan byde velkommen til en af øjeblikkets største poeter i kategorien vaskeægte fransk sigøjnerjazz nemlig den usædvanligt begavede guitarist og violinist Dorado Schmitt. Han er berømt for sit gyldne, virtuose og stilfærdigt tilbageholdte spil og står som en af de mest efterspurgte kunstnere i branchen.
Den franskfødte Dorado Schmitt, der har studeret Django Reinhardts stil ned til mindste detalje, turnerer overalt i verden og har bl.a. i mange år repræsenteret fransk sigøjnerjazz på det legendariske Birdland i New York ved Django Festival.
Ved eftermiddagens koncert er han omgivet af nogle af genrens allerfineste musikere. Walter Clerici og Renato Gattone har spillet sammen i masser af år og er kendt som Italiens bedste rytmegruppe inden for gypsyjazz . Esben Strandvig fra Danmark er også en erfaren rotte i faget og kan desuden opleves i selskab med navne som Peter Bastian og Nikola Jankov.
Koncerten er et af tilbuddene under Giant Steps' Vinterjazzfestival , som finder sted på Arne B