Sagt om Giant Steps
3. marts 2014
På vegne af THE DANISH JAZZ QUARTET vil jeg gerne takke dig hjerteligt for en herlig eftermiddag på GIANT STEPS.
Det er et rigtig godt sted at spille: Den rigtige størrelse, fantastisk publikum, effektiv organisator, fremragende lydmand, god mad og meget venlig betjening! --- kan simpelthen ikke blive bedre!
Som du forstår, var vi meget glade for at spille hos jer, - og håber på at få lov til at komme tilbage, i en ikke al for fjern fremtid :-)

Mange hilsener
Leif Juul Jørgensen (klarinettist)
26. juni 2013
Jeg tror at jeg har fortalt denne lille historie til mange gennem de sidste par år. Vi havde lige været i Kina/Shanghai EXPO og spille med mit band Acoustic Sense, hvor vi bl.a. også spillede på en stor festival for tusindvis af mennesker. Og så ugen efter befandt vi os her i Svendborg, hvor vi skulle spille koncert på jeres lille fine sted. Jeg havde allerede på daværende tidspunkt spillet hos jeg nogle gange tidligere, altid med en skøn musikalsk oplevelse for et sjældent lydhør publikum, men denne aften kom helt bag på os. Det var, fra første tone, en fuldstændig magisk aften. Stedet var helt pakket med et forventningsfuldt publikum og alle i bandet var sikre på, da aftenen var omme, at denne koncert hørte til en af de bedste vi nogensinde havde spillet (og vi har spillet en hel del) - den store overraskelse var at komme fra en stor international begivenhed i Shanghai til en lille intim jazzklub i Svendborg og opleve at det faktisk rykkede mere der.
Giant Steps hører til et af de sjældne steder hvor musikelskere kommer - i er et sted der værner om musikken - og det er guld værd. Det kan vi slet ikke undvære.

John Sund (guitarist)
17. maj 2013
Kære Giant Steps og Arne B
Tak for en fantastisk aften! Der var stuvende fuldt, og man kunne høre den berømte knappenål, det er VIRKELIG ikke dagligdag at møde et så engageret publikum samt at blive mødt af et personale, der bare alle går efter at skabe de bedste mulige rammer for hele aftnens koncert.
Vi håber alle på et snareligt gensyn i den ene eller den anden konstellation.
Tak for jeres indsats for en kunstart som har så meget på hjertet og arbejder på tværs af kontinenter og kulturer.

De bedste hilsener
Marilyn Mazur (trommeslager/percussionist)
Klavs Hovman (bassist)
Thomas Agergaard (saxofonist)
20. april 2013
Jeg har igennem de sidste 4-5 år haft mange dejlige koncertoplevelser hos Giant Steps i Svendborg. Foreningen brænder tydeligvis for at kunne præsentere jazzen og den lidt mere nicheprægede musik for publikum i det sydfynske. Koncerterne er velbesøgte af unge såvel som ældre og som musiker føler man sig altid velkommen og værdsat når man besøger Arne B. Der er altid hjemmelavet mad til bandet, der er fin styr på de tekniske forhold, fin PR etc. Det er en gave for os musikere og komponister at ildsjæle fra Giant Steps bruger tid og energi på at skabe et seriøst forum for livemusikoplevelser, og det er en gave for det musikelskende publikum at de har et sted at gå hen for at opleve musikken.
Jakob Bro (kendt international dansk jazzguitarist)

Jakob Bro (kendt international dansk jazzguitarist)
8. april 2013
Tak for i lørdags. Vi var glade for at spille hos jer i Giant Steps, og vi synes at I gav os en fin behandling. Især må du godt hilse lydfolkene og sige at de leverede et kanon job. Alt fungerede, og vi havde perfekt lyd på scenen hvilket er temmelig vigtigt. Man slapper bedre af når man kan høre hinanden helt tydeligt.
Det er flot at I kan samle så mange glade og forventningsfulde mennesker som simpelthen sidder klar fra første minut. Skønt publikum.
Du er meget velkommen til at henvende dig en anden gang. Vi vender gerne tilbage.

Mange hilsener
Leon, Bernadotte Swingers

Torsdag aften i Svendborg…
Svendborg har en jazzklub, Giant Steps, der på enestående vis har formået at sætte byen på musiklandkortet

MinMening fra Fyns Amts Avis 22. marts 2010
Af John Larsen, Strandhuse, Svendborg - lektor

”Man læser altid kun om ulykker, krig og krise i de aviser. Kan de da aldrig skrive nogle positive historier”, siger min svigermor, med slet skjult hentydning til mine svovlende arrige klummeskriverier.
Det er torsdag aften i Svendborg, og den allersidste rest af vinterens mørke ligger endnu over det sydfynske. De fleste mennesker er kravlet ind deres huse, og kun et flimrende, blåligt skær fra vinduerne vidner om, at byen faktisk er beboet.
Men så sker der noget. Rundt omkring i byen går knirkende døre op. Hist og her kommer enkelte mennesker ud af deres huse. Høj og lav, ung og gammel, kravler ud af deres hjem og skrider hastigt gennem byens gader. Som efter et mønster bevæger de sig i samme retning. Ser sig over skuldrene og finder den lille åbne plads foran indgangspartiets glasfacade. En efter en lukkes de ind ad en dør, efter at have forevist bevis på medlemskab.
Er det en hemmelig loge? Et lukket selskab? En lokal fraktion af ”The Tea Party”
Nej, Stedet hedder Arne B. I min ungdom var navnet Barbella, et af byens mange berygtede værtshuse, hvor unge mennesker kun gik ind en fredag aften, hvis vi skulle vise lidt vovemod – og på bedste studentikose vis forsøge at overleve i et par timer i intenst tilrøget lokale uden at komme i klammeri.
Nu er meget forandret. Røgen er væk. De sølle stakler er væk. Men stedet ligger der endnu. Og godt for det, for stedet huser byens Jazzklub, Giants Steps.
Musikken er allerede startet, da jeg kommer halsende på min gamle cykel – som altid en smule for sent. Ved indgangen betaler jeg sølle 75 kr. og viser mit medlemskort. En lap papir med mit navn.
Vi er i en Jazz-klub, og sådan må det være. Ingen forkromede guldkort med indbygget mikrochip. End ikke et plastomslag – blot en lap med mit navn. Men den er god nok – jeg bliver lukket ind i Jazzhulen.
Og hvilken hule! Inden jeg sætter mig, skal jeg lige have en øl med fra baren. Franciskaner Hefe.
Pulsen er stadig høj efter en hæsblæsende cykeltur gennem byen, men min kollega og ven venter og har holdt en plads. En varm velkomst, et nik til siderne og nu sker det. Lyden af Mads La Cours trompet når ind gennem min øregang bevæger som en brise trommehinden og sender bølger af vellyd videre ind gennem ”hammeren”, ”armbolten”, ”Stigbøjlen” og ”det ovale vindue” – ind til en nerve blæser lydcollagen rundt i hele kroppen.
Trompetsoloen toner ud og erstattes af en viril toneregn fra klaveret, mens publikum rituelt applauderer. Nu er min puls nede på normalen, franciskaneren har gjort sit til, at de sidste spændinger er ude af kroppen. Nu er det bare at læne sig tilbage i stolen og nyde. I baggrunden ligger et par whiskers, som gnides rundt på bækken og lilletromme. Hver gang jeg lige tror at have fundet rytmen ændrer den sig – en konstant tag-fat-leg med rytme og klang.
Men hvordan er det muligt? Vi er i en provinsby, langt væk fra New York, Paris endsige København? Svendborg har en Jazzklub, Giant Steps, der på enestående vis har formået at sætte byen på musiklandkortet. Her mødes mennesker, ung og gammel, for at lytte til Jazz og verdensmusik af høj, høj kvalitet. Nogle ildsjæle, et trofast publikum og en håndfuld sponsorer bærer projektet igennem – år efter år. Fantastisk! Det er kultur. Det vokser nedefra. Lige uden for din dør!
”Så svigermor, det var den klumme. Og så kan du godt finde koncertkalenderen frem og få sat nogle krydser ved forårets torsdage”.